Den utrolige, fantastiske ottearmede blæksprutte!!!

Almindelig ottearmet blæksprutte eller som den hedder på latin Octopus vulgaris kan blive op til 25 cm i kroppens længde, og armene kan blive helt op til en meter lange. Den lever kun typisk i 1–2 år og kan veje helt op til 9 kg! Og allerede her bliver vi lige nødt til at sige wow!

Altså hvor er det sindssygt at den ottearmede blæksprutte kan vokse sig fra lille æg til 9! kg på et sted mellem 1-2 år!!  

Blæksprutten har ikke mindre end tre hjerter: ét hjerte i hovedet, der pumper iltet blod ud i kroppen, og to mindre hjerter ved gællerne, som pumper blodet gennem gællerne for at ilte det. Når blodet har givet ilt til kroppen, går det tilbage til gællehjerterne, og cyklussen starter forfra. 

Pulsfrekvensen ændrer sig ikke meget under aktivitet, men hjertet kan kortvarigt stoppe, hvis blæksprutten oplever stress eller svømmer hurtigt. For at klare anstrengelse pumper hjertet bare mere blod pr. slag. Den kan også regulere, hvor meget ilt den trækker ud af vandet, afhængigt af hvor meget ilt der er omkring den. Genialt! 

Og faktisk er der så mange områder hvor blækspruttens anatomi er fundamentalt forskellig fra os mennesker og andre hvirveldyr, at hvis vi skal dem alle sammen igennem, så kunne vi blive ved i timevis. 

Så nu bevæger vi os fra kroppen over i blækspruttens helt utrolige hjerne.

Superhjerne, labyrinter og drabelig parring

Blæksprutten har et super avanceret hjerne og nervesystem – faktisk har den omkring 500 millioner nerveceller i kroppen, næsten lige så mange som en hund. Den er så kvik, at den kan skelne mellem lys og mørke, finde rundt i labyrinter, genkende mennesker, lære at skrue låg af glas og endda åbne og tømme hummertejner. Nogle blæksprutter samler endda små “haver” med alger, planter, skaller og sten – hvilket efter sigende har inspireret til Ringo Starrs Octopus’s Garden fra Beatles pladen Abbey Road fra 1969. Og den hører vi lige lidt af her…. ikke det bedste nummer fra den plade…

Alt dette - og så lever den bare 1-2 år, hvilket må betyde at den nærmest har intelligensen medfødt, og det er meget langt for os mennesker der praktisk talt ikke kan andet end at spise og sove, når vi bliver født.

Den almindelig ottearmede blæksprutte findes langs de vesteuropæiske og afrikanske kyster lige fra Danmark i nord til Senegal i syd. Den findes også i Middelhavet, hvor den er en vigtig del af køkkenet i mange af de sydeuropæiske lande. Den er indtil nu ret sjælden i Danmark, hvor den kun kendes fra den sydlige del af Nordsøen, men det forventes, at den vil blive hyppigere som følge af de stigende havtemperaturer.

Den jager som regel ved skumringstid og foretrækker krabber, hummer og muslinger – men den spiser næsten alt, den kan få fat i. 

Den kan selvfølgelig også skifte farve og camouflere sig i omgivelserne, så den er ret snigeren. Når et intetanende bytte kommer for tæt på, springer den hurtigt frem og fanger byttet. Med sit næb kan den knække skallen på muslinger og krabber, og selvfølgelig har den også gift, som den bruger til at lamme byttet. Intet mindre end GENIALT!

Men selvfølgelig stopper det ikke her. Blæksprutten har mange fjender. Faktisk er alle fisk der er store nok til at gabe over en blæksprutte, potentielle fjender og den bløde krop udgør ikke nogen særlig effektiv beskyttelse mod rovdyr. I stedet bruger blæksprutten regulære ninja tricks. Når den angribes, skyder den en sending blæk i skærmen på sin modstander og fordufter i ly af blækskyen.. Selvfølgelig.

Årsagen til at et ottearmet blækspruttes liv varer fra 1 til 2 år er parringen. Stort set fra at blæksprutten er fuldvoksen, er den på udkig efter en partner. Og da det kan tage tid, så varierer levetiden fra 1 til 2 år. Når blæksprutterne har parret sig, så gemmer hunnen sine befrugtede æg rundt omkring i klippesprækker eller andre steder og vogter over dem, til de klækkes. Kort efter vil hunnen dø. Hannen dør allerede kort efter den har parret sig og som en lille sidegevinst, er der ofte hvor hannen faktisk bliver spist af hunnen efter parring, hvis ikke den lige når at spise hunnen først. Og der kan man tale om en udfordrende Tinder date!!  

Alt i alt er blæksprutten bare helt utroligt fantastisk. Og så smager den godt. De kan fanges ultra skånsomt i tejner, der egentlig bare ligner spande. Der er også forsøg med at opdrætte dem, hvilket ikke er en dum ide, hvis man tænker over hvor gode de er til at vokse på kort tid. Problemet vil være deres intelligens. Er det egentlig ok at farme så kloge dyr? Ja, hvis man spørger grisen, siger den nok nej. 

Vi skal spise masser af blæksprutter! De fanges skånsomt, er super bæredygtige og der er mange af dem! Måske kommer der også mange i vores farvande en dag, og det ville være nice, for vi har alt for mange krabber, så dem må de gerne spise nogle af!!