Husk nu dét med fjordrejerne…

Vi er så glade for at sælge fjordrejer på Kajen, at vi synes man skal blive ved med at køre de dejlige rejer hele vejen indtil 1. september. Det er nemlig så lang tid at fjordreje sæsonen strækker sig.
De har altså ikke en eller anden “under bordet aftale” med aspargesene om at stoppe med at være i sæson til Sankt Hans, og derfor håber vi, at man vil holde fast i fjordrejerne sommeren igennem.
Det blev desværre ikke i år at vi fik løst det med fjordrejer i MAP pakker med 30 dages holdbarhed. Desværre. Dem vi skulle arbejde sammen med om det kunne desværre ikke løfte opgaven alligevel. Selvom de prøvede alt, hvad de kunne.
Giver ikke op!
Vi giver dog ikke op så let og vil fortsætte med at arbejde på at få projektet til at lykkes. det er nemlig et projekt hvor vi kan tage et af de produkter vi sælger med den allerstørste CO2e udledning og negative biodiversitets tryk og udskifte med et produkt der har den laveste CO2e udledning og mindste biodiversitets tryk. Ren win win når det altså lykkes!!
Men, det er ikke nemt at starte en ny industri op i en industri, der er fuldstændigt bundet op på billige dødstrawlede rejer fra Skagerrak eller Nordatlanten.
Desværre er der ikke endnu en pris for at voldtage økosystemerne i vores fælles hav, og det kommer nok til at vare længe, før der kommer det.
Vil du vide mere?
Kontakt os for at blive sat op med sæsonens bedste fisk og skaldyr.
