Skønne alternativer til torsk i disse dejligt kolde vintermåneder!!

Dato:
9/1/2026
Full name
11 Jan 2022
5 min read
Der dufter af muslinger, rogn og gode beslutninger i vinterkulden. Kuller, brosme og hvilling er i deres es lige nu – faste, smagfulde og taknemmelige at arbejde med. Vi tager dig med gennem sæsonens bedste torskealternativer, fortæller hvorfor linemuslingerne smager ekstra godt netop nu, og hvorfor sandarten roligt kan blive på menuen lidt endnu.
Indhold:

Først tager vi de dejlige kuller!!

Som vi før har været inde på så er vi inde i en flok rigtig gode kuller årgange!! Og hvis man gerne vil køre en torskefisk som ikke får de begrænset oplyste tastaturkrigere op på barrikaderne, så er kulleren det oplagte alternativ. Vi får sågar også vildt lækre kullerrogn en gang imellem, og dem skal man se frem til for de smager næste bedre end torskens rogn. 

Prisen er heller ikke helt så stor, så den kan man også glæde sig over.

En anden dejlig torskefisk man bare kan gå ombord i er brosmen.

Og her skal vi lige undskylde lidt, for fiskeriet efter de tejnfangede brosmer gik desværre i hårdknude i midten af december, så desværre har vi ikke de tejnfangede brosmer lige nu. Vi håber der snart kommer gang i dem igen, men det er et helt nystartet fiskeri og der vil altid være udfordringer med nye fiskerier. Heldigvis så kommer der også brosmer fra de andre garnfiskerier i nordsøen, og dem skal man endelig stige ombord i!!

En tredje vidunderlig torskefisk er hvillingen!

Merlangius merlangus som den smukt hedder på latin er en af de mindre torskefisk og er tættest beslægtet med kulleren. Den er dog sjældent særlig stor, og man kan stort set kun bruge størrelse 1. De fisk vejer ca 1 -1.3 kg, og derfor kan den være lidt sværere at arbejde med, hvis man skal bruge den som hovedretsfisk, men hvis man er lidt kreativ og finder en vej, så har man meget godt i vente!! Hvillingen har som kulleren en tydelig smag af muslinger, men hos hvillingen er den endnu mere udtalt. Skællne på hvillingen er ganske små og sidder ikke specielt godt fast og derfor egner den sig rigtig godt til at blive skindstegt! De fleste hvillinger fanges med bundslæbende redskaber og dem gider vi ikke, men så snart vi kan få skånsomt fanget hvilling, så køber vi dem. I de kolde måneder er der den største chance for at få fat i hvilling fra skånsomme fiskerier, så hvis man er blevet nysgerrig nu, er det bare om at komme i gang!!

Er der ikke nok muslingesmag i hvillingen?

Ja så kan man prøve med linemuslingerne i stedet. Vi er rigtig glade for at vi nu for tredje år i træk har linemuslinger hele året og det synes vi også at i skal være!! Tænk blot at for ganske få år siden så var man tvunget til at støtte bundkrabsfiskeriet i de kolde måneder eller helt undgå at bruge muslinger i de kolde måneder. Dert behøver man ikke mere, og lige nu er de faktisk vildt gode. Jeg spiste dem selv her forleden og de smagte sindssygt godt og var meget fyldige!! Så kør på med de regenerative dejlige blåmuslinger!!  

Søfisk og is - hvad nu!?

Det med det kolde vejr er ikke gode nyheder for alle os som elsker vinterens søfisk. Når der er is på søerne i Sverige, så kommer der ingen fisk derfra i en periode. Bliver vinteren ved og er frosten vedholdende nok, så kommer der igen fisk fra det svenske i form af isfiskeri, men den slags er der kun få der bedriver så, man kan ikke regne med at de svenske søer kommer til at levere på samme måde, som de har indtil nu. Heldigvis så kan vi stadig få fine sandarter fra Estland og fra Holland og vi har også rigtig fine opdrættede sandarter fra de danske landbaserede anlæg at få. Sandarter skal altså blive på menuen længe endnu!!!

Vil du vide mere?
Kontakt os for at blive sat op med sæsonens bedste fisk og skaldyr.

Link:
Full name
Job title, Company name
Tilmeld nyhedsbrev med mere
sæsonnyt, som det her