Alt om Rødspætten: Danskernes Favoritfladfisk

Her i Fiskerikajen Update vil vi gerne være med til at begejstre om havet og alle de fantastiske dyr, der lever i det. Vi har haft temaer om mange af de arter, som vi har æren af at sælge, men vi har aldrig før kigget nærmere på den skønne spætte, og det er egentlig lidt mærkeligt. Måske er det fordi at rødspætten nærmest er en selvfølge i det danske fiskeri, den er en af grundstenene og en konstant, der alligevel er i konstant bevægelse. Det er ligegyldigt hvad, noget som vi laver om på nu. Så her kommer et deep dive i den skønne spætte.

Rødspætten – en af dansk fiskeris største stjerner

Som sagt er rødspætten ikke til at komme uden om, når vi ser på det danske fiskeri. Den er en af “the big three”, som er sild, torsk og rødspætter, og i den rækkefølge. Det er absolut ingen skam at komme efter sild og torsk i denne sammenhæng, så rødspætten indtager derfor en ærværdig og betydningsfuld 3. plads.

Kendetegn: Hvordan genkender man en rødspætte?

Rødspætten hedder på latin Pleuronectes platessa, hvilket betyder: Svømmer på siden, flad, og det er vel meget godt beskrivende for rødspætten. Rødspætten er en højrevendt fladfisk, hvilket betyder, at begge øjne på rødspætten sidder på højre side. Bag ved øjnene sidder en række benknuder og det er faktisk dem man skal kigge efter, hvis man er i tvivl om man har fanget en rødspætte eller en af de arter, der minder om den.

Rødspætten går da heller ikke af vejen for at lave bastarder med både isingen og skrubben, hvilket kan gøre det svært at afgøre, hvilken fisk man har fanget, men den med de 4-8 benknuder er den sikreste markør for om det er en ægte spætte eller ej.

Udbredelse og historisk betydning

Rødspætten er relativt godt udbredt og kan findes i stort set hele den nordvestlige del af Atlanterhavet og så langt syd som det nordlige Marokko til det sydlige Grønland. Den største koncentration af rødspætter findes i den sydlige del af Nordsøen, altså området fra den Engelske Kanal, belgisk, hollandsk og tysk farvand, ud over Dogger Banke og langs de danske kyster.

Derfor har rødspætten altid været en vigtig del af det europæiske fiskeri og har været nydt så længe mennesker har kunnet fange fisk. En rigtig god egenskab for rødspætten er, at den kan tørres uden nævneværdig brug af salt, og derfor har man kunnet opbevare rødspætter i lang tid. Hvilket var særlig handy før ismaskinens tid. Den slags kalder man tørfisk, og sammen med en øl smager tørfisk altid godt.

Livscyklus, gydning og livet på havbunden

Rødspætten lever fra 1 m vand og helt ud til 100 m dybde, den kan findes på endnu større dybder, men det er her man oftest møder spætten.

Hunnen bliver kønsmoden i 3-6 års alderen, og hannen i 2-4 års alderen. Gydningen foregår på 20-40 meters dybde fra november til april afhængig af lokalitet. I Nordsøen gyder rødspætten i januar-april i den sydlige og centrale del samt øst for England og Skotland. I Kattegat finder gydningen sted fra sidst i februar til først i marts i den sydlige del samt ved den svenske kyst.

Afhængig af størrelsen gyder hunnen op til 500.000 æg i de frie vandmasser (pelagisk). Efter gydningen driver æggene og larverne med strømmen mod opvækstområderne langs kysten, og efter 1-2 måneder begynder rødspættelarverne at ændre facon. Det ene øje vandrer op på hovedets overkant, og fisken begynder at svømme med venstre side nedad.

Rødspætterne er nu blevet til rigtige fladfisk, som er tilpasset til at leve og skjule sig på blød bund som sandbund, grusbund og mudderbund. Rødspætten er en mester i camouflage og camouflerer sig efter den bund, som den lever på. Derfor er der stor forskel på farven på rødspætter, mens de er levende. Efter de er afgået ved døden ser de mere ens ud.

Rødspætten er ikke kræsen og lever af alle slags småkravl, der passer ind i munden på den herunder orm, snegle og muslingeyngel. Rødspætten flytter sig med deres fødeemner, og derfor kan man træffe store spætter på relativt lavt vand, selvom man oftest fanger de store spætter på dybt vand.

Store spætter, gamle fisk og danske omplantninger

De fleste store spætter er meget gamle. Faktisk kan de blive op til 50 år gamle, men den slags hører til sjældenhederne. Og så kan rødspætter også blive ret store, selvom de fleste passer med en stegepande.

I 2023 fik vi en spætte ind på Kajen på 4 kg, og det var vel at mærke renset vægt, og selvom det er en stor spætte, så er der fanget flere eksemplarer omkring 7 kg og det er dælme noget af en stegepande, man skal bruge til sådan en fætter.

Gennem tiden har rødspættefiskeriet været enormt indbringende og da man ofte havde store forskelle i rødspættebestandene rundt om i landet, startede man allerede i starten af 1900-tallet med at udsætte levende rødspætter fra områder med mange rødspætter til områder med færre rødspætter. Det kaldte man omplantninger.

I 1960'erne, hvor omplantningen af rødspætter var på sit højeste, omplantede man således 310 ton rødspætter i de danske farvande. Vildt at tænke på hvor vigtig en del af den danske økonomi, der dengang kom fra fiskeriet.

Hvordan har rødspættebestanden det i dag?

I de senere år har fiskeriet efter rødspætter ikke været godt, men den slags er ret normalt for lige præcis rødspætten. En fisker har engang fortalt, at rødspætten har syv gode og syv dårlige år.

Hvis det passer, så skal vi snart have nogle gode år, og det ser faktisk ud til at det kommer til at ske. Ifølge ICES, som vi ofte nævner her i Fiskerikajen Update, så er der rigtig mange rødspætter på vej. Faktisk så mange, at man ikke siden 1999 har målt flere spætter end lige nu i indre danske farvande.

De er dog stadig ret små, så vi må håbe at de snart er klar, men gode nyheder er det i hvert fald!

Nu er det tid til at sætte rødspætten på menuen

Nu er det så blevet tid til at sætte spætter på kortet. Vi kan ikke love at rødspætten bliver billig i år, men vi kan sagtens love at der kommer til at være godt med fine spætter fra nu af og indtil slutningen af september.

Til jul, hvor man ofte spiser spætter, vil de være lige så dårlige, som de plejer at være.

Længe leve rødspætten!

‍

‍