Skarvens glubende appetit: En sort gæst med stor smag for dine yndlingsfisk
Skarven er vi altså bare ikke så vilde med som vi er med fisk. Årsagen til at vi bringer dem op igen, hænger sammen med den vinter, vi lige nu har i Danmark og som ser ud at vare ved, i hvert fald et par uger ind i februar. Den vinter betyder at vores søer får en pause for de skarv som godt kan lide at spise søfisk, men desværre så vil det nok gå ud over fiskene i vores åer.
Det var præcis det der skete i 2009 og 2010, hvor vi sidst havde en rigtig kold vinter.
Jager i vandløbende
Dengang blev de mange skarver sultne og dengang fandt de ud af, at de kunne jage i vandløbene, når nu det blev sværere at jage på kysten og i søerne. Og siden da har de ikke glemt det.
Det har betydet at fiskebestandene i vores vandløb er gået kraftigt tilbage og det har især haft betydning for stallingen, laks, ørred og ål. Disse fede fisk er fulde af næring og står derfor højt på skarvens styreliste.
I et af Danmarks største vandløb Gudenåen er fiskebestandene gået 90% tilbage siden 2010 og det er nu blevet slået fast med syvtommersøm og grundig forskning, at det er skarven, der har været skyld i udviklingen.
I Danmark har vi mellem 30.000 og 33.000 ynglepar af skarv, men oven i det lægges omkring 250.000 individer, der kommer til Danmark i vinterperioden for at overvintre.
Spiser 500 g fisk om dagen
Skarven spiser ca. 500 g fisk om dagen og det kræver ikke meget hovedregning at regne ud, at det er rigtig mange fisk, som de mange skarver spiser i de danske farvande hver eneste dag.
Langs de danske kyster er der i de senere år blevet lavet mange undersøgelser af skarvernes indvirkning på de lokale bestande, og i Lillebælt er der blevet lavet flere undersøgelser, der alle viser, at skarverne laver enorme indhug i torske- og skrubbebestandene. De bestande, som vi mennesker også gerne vil spise og fiskerne gerne vil fange.
Man har gjort meget de senere år for at begrænse fiskeriet i de indre danske farvande og fiskeriet har også begrænset sig selv betydeligt, for når fiskerne ikke kan leve af at fiske, så finder de noget andet at lave. Og det er en rigtig skidt udvikling. Når der ikke er fiskere i havnene, så dør der en del af vores kultur, og havnene bliver omdannet til lystbådehavne for folk, der synes, at havet er sjovere på oversiden end på undersiden.
En fornuftig balance
Heldigvis har alt den grundige forskning ført til, at det nu er blevet lettere at søge om tilladelse til at regulere skarverne, så der igen kan komme en balance imellem skarv, mennesker og fisk.
Vi håber, at der er kokke derude med et jagttegn, der gerne vil være med til at støtte vandmiljøet. Vi har brug for jer!! I den skrevne udgave af vores nyhedsbrev lægger vi et link til, hvordan du kan være med til at regulere skarv.
Vil du vide mere?
Kontakt os for at blive sat op med sæsonens bedste fisk og skaldyr.
