Blæksprutter med karakter: Besøg hos Moy Seafood i Cadiz

Dato:
11/8/2025
Full name
11 Jan 2022
•
5 min read
Vi har været en tur i det sydlige Spanien for at besøge Moy Seafood – en producent, vi har handlet med i mange år, og som har specialiseret sig 100 % i én ting: ottearmede blæksprutter.
Indhold:

Vi har været en tur i det sydlige Spanien for at besøge Moy Seafood – en producent, vi har handlet med i mange år, og som har specialiseret sig 100 % i én ting: ottearmede blæksprutter.

Hos Moy Seafood er kvalitet og skånsomt fiskeri i højsædet. Blæksprutterne fanges ud for Vestafrika, hvor Sahara strækker sig ud i havet og skaber en sandbund uden gemmesteder – hvilket resulterer i særligt hurtige blæksprutter med korte, kraftige arme og en usædvanlig tekstur.

De fanges i små både med potter og fælder – en både traditionel og skånsom metode. Herefter bliver de renset efter japansk metode: indvoldene tages ud, men de vaskes ikke og får ikke is. I stedet nedfryses de straks, hvilket bevarer mørheden i kødet. Før de bliver sendt videre, bliver de nænsomt tøet op, vasket i hånden og sorteret i størrelser.

Topkvalitet

En stor del af produktionen ender i Japan, men Moy Seafood sender også til Europa – og vi er stolte af at være blandt modtagerne. Foruden de rå hele blæksprutter tilbyder de også færdigkogte arme, som er sorteret i præcise vægtintervaller. Det gør det muligt for restauranter at regne præcist på både portionsstørrelse og tilberedningstid – uden spild.

Kvaliteten er helt i top – og det gælder både de rå og de færdigkogte varianter. Vi vil især fremhæve de kogte arme som en gamechanger: klar til brug, fyldt med smag og perfekte til både grill og salater.

Og ja – det er faktisk nemt at gå til: I får dem optøede, så de er klar til tilberedning. Pulpo er ikke kun lækkert – det er også bæredygtigt, skånsomt fanget og hurtigtvoksende. En sand sommerfavorit, som vi er rigtigt vilde med her på kajen.

‍

Vil du vide mere?
Kontakt os for at blive sat op med sæsonens bedste fisk og skaldyr.

Link:
Full name
Job title, Company name
Tilmeld nyhedsbrev med mere
sæsonnyt, som det her