Skånsom torsk i sæson: Sådan holder du tavlen skarp og samvittigheden ren

Åh ja, den dejlige torsk. Det er ikke nemt med den dejlige torsk mere. En kvoteanbefaling fra ICES på 0 og en effektueret kvotenedsættelse på torsk på hele 44% i Skagerrak og Nordsøen betyder, at der kommer til at blive landet mindre torsk af de danske fiskere i 2026 end der gjorde i 2025, men er det nu virkelig helt skidt med torsken? 

Det skal vi prøve at blive klogere på, så vi kan klæde jer på til at tage oplyste valg, når I skal sætte fisk på menuen. Det er trods alt derfor at vi laver Fiskerikajen Update, og bruger tid på at sætte os ind i alt det, vi prøver at formidle i denne verdens mest nørdede fiskehandler-podcast. Vi vil høste fra havets økosystemer på den mest hensigtsmæssige måde, og den eneste måde vi kan gøre det på er ved at vores kunder ønsker at gøre det samme.

Vi har allerede nu hørt fra flere restauranter, der har fået uopfordrede henvendelser om, hvorfor de vælger at have torsk på menuen. Og det er selvfølgelig vildt irriterende, for hvorfor må man ikke have en fisk på menuen, som er lovlig at fange? Især hvis den torsk, man har på menuen, er skånsomt fanget? 

Svaret er JA, det må man selvfølgelig godt, og man gør ubetinget det rigtige, når man vælger fisk der er skånsomt fanget og i sæson! Og torsken er i den grad i sæson!! 

Lidt om det skånsomme fiskeri

Det skånsomme fiskeri er selektivt og målrettet fiskene i mellemstørrelsen, der både giver plads til at de mindre fisk kan vokse sig store nok til at gyde, og lader de større fisk og dygtige gydere svømme videre. Det er det fiskeri, vi abonnerer på, og det vil vi altid gøre. Det er et fiskeri, der er indgraveret dybt i de lokalsamfund, som er langs de danske kyster, og de få der er tilbage fortjener at vi beskytter dem!

 Alligevel er det problematisk, når der bliver stillet spørgsmålstegn ved de oplyste valg, man som kok eller restaurant har taget, for er de der stiller spørgsmålene lige så oplyste? Svaret er i mange tilfælde nej. Den nyfundne opmærksomhed som mange danskere har fået på Havet i de seneste år er generelt en rigtig god og vigtig udvikling. Det har havet i den grad brug for, så havet kan komme sig oven på at være blevet ignoreret i årtusinder. 

Men, det er vigtigt at huske, at der er udgifter for naturen hver gang, vi spiser. Nogle gange store, andre gange minimale. Netop derfor er det så vigtigt, at vi vælger hvilken måde vores mad skal produceres eller høstes på. Har personen, der tillader sig at stille spørgsmål ved torsken på menuen, taget stilling hvor resten af personens råvarer kommer fra? Spiser man kun vegansk af økologiske og biodynamiske råvarer, ja så kan man skyde på hvad som helst, men for alle andre som spiser produktionsdyr og drikker mælk osv, så skal man have fokus på stort set alle andre råvarer, før man har fokus på skånsomt fanget torsk!

Desværre er torsken mindre talrig nu end den har været historisk, men der er flere torsk i Nordsøen og Skagerrak nu, end der for eksempel var  i midten af 00’erne. I løbet af 10'erne steg torskebestanden igen og nu falder den. Sådan har billedet set ud siden starten af 90’erne, og selvom bestanden lige nu er sårbar, forventer vi at bestanden vil stige igen, og det samme gør ICES, i hvert fald i den nordlige del af Nordsøen og Skagerrak. 

Kunne det være fedt hvis der var flere torsk? Ja for fanden, og det er der ikke nogen der synes mere end vi gør. Men hvordan kommer der så flere torsk igen? Ja, det gør så snart at vi begynder at behandle havet som det økosystem, som havet er! Vi ved, at store sammenhængende områder, der er totalt fredede for fiskeri, regenererer sig langt hurtigere end nogen områder på land. Allerede efter få år ser man langt større forekomster af liv i havet i de beskyttede områder, og en af de helt store gamechangere er, at livet hurtigt spreder sig til de omkringliggende områder.

Presfaktorer på livet i havet

Der er mange presfaktorer på livet i havet, og de fleste af dem er menneskeskabte. Miljøskadelige stoffer, høje næringsstofudledninger, råstofindvinding - hvor man stadig hiver hele revstrukturer op for at putte i motorveje, temperaturstigninger som følge af klimaændringer for bare at nævne et par stykker, og så der den mest indlysende - fiskeri. Enhver kan jo se, at der vil være færre fisk i havet når fiskeren lander sin fangst, men der er ikke mange, der tænker over, at motorvejen de kører af består af sten fra det, der tidligere var Jyske Rev og som nu er en skygge af sig selv.

Men betyder det så, at vi skal stoppe med at høste af havet? Svaret er endegyldigt NEJ!!

 Vi siger det lige igen… 79% af kloden er dækket af vand. 98% af den beboelige atmosfære findes i havet - ja der er stadig ingen insekter, fugle eller andre der lægger deres æg i luften, men selv 11 kilometer nede på de dybeste steder i Havet, er der liv. Så svaret på spørgsmålet om, hvorvidt vi fortsat skal spise fra Havet er indlysende JA!

Det handler derfor stadigvæk om hvordan vi høster af Havet som økosystem, og her er det vigtigt at huske at destruktive fiskemetoder som bundtrawl og endda bomtrawl stadig er lovlige og sidestilles selv de mest skånsomme fiskemetoder. Kun meget få steder i Verden er der områder, hvor det skånsomme fiskeri prioriteres højere end det skadelige bundslæbende fiskeri, og det er til trods for at der i disse områder - uden undtagelse - er mere liv efter man har begrænset det bundslæbende fiskeri end før.

I Danmark er der aftalt de nye trawlfrie områder som forventes implementeret 100% om 2 år, så selv i disse områder fiskes der lige nu med bundslæbende redskaber! Dumt? Ja! Kommer disse områder så til at bugne af liv om få år? Svaret afhænger af, om vi gør noget ved de mange presfaktorer, men der er i det mindste en sandsynlighed for det, hvilket der ikke ville være uden!

Det unikke Øresund

Det er nu, vi skal huske det helt unikke område, lige uden for vores egen hoveddør, hvor det ikke har været tilladt at fiske med bundslæbende redskaber siden 1932. Det helt unikke Øresund! I Øresund har man en torskebestand, der bare stiger og stiger i disse år, og laver en spillover effect af torskelarver og liv til de omkringliggende områder, som stadig oplever alt for stort pres fra de mange forskellige presfaktorer, vi før var inde på. Ja selv i det unikke Øresund, hvor man for tiden kaster det ene vognlæs deponerede jord efter det andet i havet for at lave Lynetteholmen! Og selv om der i Øresund er et kæmpe pres fra de tusindevis af skarver, der findes hele vejen langs de danske og svenske kyster og i særdeleshed på Saltholm og Peberholmen.

Selv med alle disse udfordringer stiger torskebestanden, og den eneste forskel er, at man ikke trawler havbunden. Hvilket betyder, at bunden er levende, og med til at give planter og bunddyr muligheden for at leve og producere mad og beskyttelse for fiskene i Øresund.

At lade være med at sætte torsk fra de skånsomme selektive fiskerier på menuen, giver ikke mening. De fiskerier der netop fisker efter fiskene i mellemstørrelsen af den højeste kvalitet burde være de eneste fiskerier der var tilladte og de burde i langt højere grad inviteres indenfor når man skal udvikle fiskeriet. Desværre er det ikke sådan at det er. De bundslæbende fiskerier kan ikke undgå at fange torsk, så hvis der var blevet aftalt en nul kvote på torsk, så ville der stadig blive fanget masser af torsk. De ville bare blive discardet, kørt til fiskemel eller destrueret. De eneste man ville straffe ville være de fiskere der lever af at fange torsk og ikke de fiskere der fisker med bundslæbende destruktive redskaber.

Hold derfor fast i torsken! Lad den blive på menuen, men aftal med os hvilken anden fisk der skal på menuen, hvis vi ikke kan få skånsomt fanget torsk, for der er mange skønne alternativer at få i disse dejligt kolde vintermåneder!!