September seasonal fish of the delightfully splendid kind.

Dato:
3/9/2025
Full name
11 Jan 2022
5 min read
Efteråret banker på, men der er stadig sensommerfest under overfladen. September byder på de sidste fede makreller, rødspætter der kan måle sig med pighvar, hummer-premiere i Limfjorden og masser af vilde havbars. Og så er sandarten lige på trapperne – perfekt til efterårskortet.
Content:

Ja, det er stort set de samme fisk, der er på toppen i september, som er i sæson i august, og nej, det kommer vi ikke til at lave om på, selv hvis vi ville det. MEN! Dét vil vi selvfølgelig ikke, for denne måneds fisk er så sindssygt lækre, at det ville være helt vildt dumt.

Makrellen

Sindssygt flotte september-makreller

Det er stadig sæson for makrel i hele september, – og bundgarnsfiskeriet efter makrel er stadig enormt udfordret af fedtemøg i garnene. Så både Yay og BUU. Men mest YAY! 

Makrellerne er sindssygt flotte i september og de skal simpelthen bare på menuen alle de steder man kan finde plads til dem!! 

Mod slutningen af måneden så kan der blive lidt længere mellem makrellerne og de vil forsvinde på et eller andet tidspunkt i oktober. Derfor skal man nyde denne sidste rest sommermakrel, mens vi har dem!

Rødspætter

Spætterne er blevet billigere og flottere…

Heldigvis gik det præcis, som vi havde forudset, og spætterne er blevet billigere, end de var i juli måned, og det er kun en ringe trøst, at de ikke er blevet rigtig billige. 

Men måske skal vi bare til at tænke på spætterne på en lidt anden måde. Her i september er de så sindssygt flotte, og selvom de er med begyndende rogn, så er de stadig jampacked med energi. 

Tag for eksempel de store 0er rødspætter, der for tiden fanges. Skal de tænkes som spætter er de dyre, men de kan også behandles som slethvar eller pighvar, da de er tykke i fileten og også kan tilberedes i koteletter, ligesom de meget finere pighvar og slethvar. 

Tænker man dem på den måde, så er de lige pludselig billige. Kvaliteten er i hvert fald ikke til at komme uden om, så derfor skal de fluks på kortet!!

Limfjordshummer

Hummer fra Limfjorden
Limfjorden åbner igen

I år har der været et virkelig godt fiskeri efter hummer langs de vestvendte kyster, og derfor har vi ikke set de høje priser på hummer sommeren over, som vi har set tidligere år. 

Og 1. september åbner fjorden igen, og selvom der historisk har været rigtig godt med hummer på auktionen i de første dage af september, så er det ikke sikkert at det sker i år.

Frem til i år har det nemlig været sådan, at fiskerne godt måtte smide deres tejner og ruser i fjorden før den 1. september, selvom de først måtte sælges den 1. september. 

Det må man ikke i år. I år må man først begynde at fiske efter hummerne fra den 1. september, og derfor vil der ikke være det helt vilde premiere fiskeri lige med det samme. 

Og helt ærligt, så giver det også mere mening, at man først må gå i gang med at fiske hummerne fra den første. På den anden måde kan hummerne jo være fanget lang tid før de bliver landet, og det var jo ikke det, der var meningen.

Hummerne er som regel vildt flotte gennem hele efteråret, men der plejer ikke helt så mange, som der er i forårssæsonen. 

Skal man bruge store mængder hummer, må man gerne gribe knoglen eller hamre løs på tastaturet, for der er også sæson i Frankrig og godt med hummere dernede, så hvis man skal sikre sig en pris på et større parti, skal man bare komme Anton.

Kulmulerne!

De fortsætter i hele september, men de er allerede nu blevet færre tæt under land. Til gengæld er de så absurd flotte at de simpelthen fortjener en tur på menuen. Tykkere kulmuler end dem vi har fået i år findes simpelthen ikke!!!

Havbars!

Vi har allerede i august haft flere dage med mange havbars på auktionerne. Sammenholder man det med, at der også er kommet hul på havbarsfiskeriet i Holland. så kan man med ro i sindet sætte vild havbars på kortet i september. Og her skal der lyde en lille reklame fra mig selv! Der er ikke mange andre fisk, der svømmer i de danske farvande, som jeg hellere vil sætte tænderne i end vild havbars. Og det inkluderer også pighvar og søtunge. Så er det sagt!!

Sandart! 

Og til sidst så skal vi ikke glemme at der i slutningen af september begynder at komme gang i de svenske søer, og når det sker så vil der komme rigtig flotte sandarter til Kajen. Vi får allerede nu en del sandart fra Sverige, og det må man også godt, men de bliver bare bedre og bedre og flere og flere jo længere ud på efteråret, vi kommer!

Sandart

Want to know more?
Contact us to get set up with with the season’s best fish and shellfish.

Link:
Full name
Job title, Company name
Tilmeld nyhedsbrev med mere
sæsonnyt, som det her