Viden om økosystemer
Et økosystem er et lukket system som kan være så lille eller så stort, som man kan forestille sig. En spand vand udvikler sig over tid til et lille økosystem og Jorden er i sig selv et stort økosystem.
Når det er vigtigt at vide noget om økosystemer, er det fordi at alt liv opstår i økosystemer. Et økosystem er på en gang meget modstandsdygtigt og meget skrøbeligt.
Nogen gange kan selv de mindste ændringer få et økosystem til at kollapse. Mængden af liv betegnes som biodiversitet og måles på antallet af arter af planter og dyr. Mængden af planter og dyr kaldes biomassen.
I havet er der mange forskellige økosystemer der alle sammen er et stort økosystem som er havet. 97% af alt verdens vand er i havet. I havet starter økosystemerne med at de abiotiske faktorer, som er flere forskellige faktorer, er i et niveau, hvor liv kan opstå. Når det er tilfældet opstår det første liv ved at solens stråler rammer overfladen af havet og sætter gang i en af planteplankton og får planterne på havbunden til at vokse.
Planteplanktonet danner fødegrundlag for mange dyr blandt andet muslinger. Det dannet også fødegrundlag for dyreplankton, som er bittesmå krebsdyr, der igen danner fødegrundlag for større dyr og sådan kører det ellers derudaf, hvor mindre dyr bliver spist af større dyr indtil vi som mennesker sidder på toppen.
Og det er derfor, at vi har et stort ansvar. Vi kan godt høste af havets økosystemer, og jo bedre økosystemerne har det, jo mere kan vi høste. Derfor giver det god mening at passe på økosystemerne og den bedste måde at gøre det på, er ved at vælge fisk der er fanget på den mest skånsomme måde.
Skånsomme fiskerier har en mindre påvirkning af økosystemet på bunden af havet, som er afgørende for dyrene der lever der. Tang og sten danner strukturer og gemmesteder for fisk og andre dyr og kan betragtes som en skov på havets bund. Ålegræsbælter som findes ved vores kyster er regulære børnehaver for fiskeyngel og har ud over det et kæmpe potentiale for at lagre CO2e. Når man fisker med bundslæbende fiskemetoder så har man en negativ bundpåvirkning.
I gamle dage talte man om, at det svarede til at pløje marken, når man trawlede. Men der er jo heller ikke særligt mange dyr, der lever på en pløjemark ud over fuglene. Det samme sker i havet, når man fisker med bundslæbende redskaber. Så er der ikke specielt mange forskellige dyr og planter, og man opnår på samme måde som på land en smallere biodiversitet. Den smallere biodiversitet kan være god for nogen dyr. I havet er det generelt skal og bløddyr der overtager havbunden, når fiskene er væk.
Det er vigtigt at vi passer på vores økosystemer og har respekt for havet, for når vi har det, så kommer der mere liv og når der er mere liv, er der også flere fisk, der kan høstes af økosystemet.
Muslinger og tang er regenerative fødevarer, hvilket betyder at de forbedrer havmiljøet mens de vokser. Muslinger lever af at filtrere vandet for plankton. Dermed er muslingerne med til at fjerne plankton fra vandet, så sollyset kan nå længere ned i vandet. Her lever nogle af de fastsiddende makroalger (tang), som jo har brug for sollys for at kunne lave fotosyntese. På den måde er tang og muslinger med til at fjerne næringsstoffer fra havet, som der er for mange af, primært på grund af udledninger fra landbrug og byer. Muslinger og tang spiser af bunden af økosystemet og der er god grund til at vi spiser mest af dyrene og planterne fra bunden af økosystemet. Hver gang en fisk spiser en mindre fisk er der et energitab, der skal opvejes af økosystemet. Ser man på økosystemerne i vores hjemlige farvande er tunen den største prædator ud over mennesket.
Det betyder at man skal bruge 200kg planteplankton for at lave et kg tun, hvis man ser på udgiften for hele økosystemet.
Et rigtig godt eksempel på et stærkt økosystem finder man i Øresund, og her bliver det meget tydeligt, hvad der sker når man fisker med respekt for havet. I Øresund har man ikke fisket med bundslæbende redskaber siden 1930erne. Det blev dengang forbudt på grund af den intense skibstrafik.
I dag er Øresund et af de bedste eksempler på hvordan en havbund skal se ud. Der er mange anemoner der nærmest ligner koraller og der er et rigt plante og dyreliv med en bred biodiversitet og en stor biomasse.
Det er til trods for, at der ligger to store byer lige ud til Øresund og udleder store mængder næringsstoffer.
Torskebestanden i Øresund er således 100 gange så produktiv som torskebestanden i Kattegat og torskebestanden i Øresund bidrager også med 46% af alle torskelarverne i Kattegat. Et rigtig godt eksempel på et stærkt økosystem, er når det bidrager positivt til andre økosystemer!
Det er vigtigt at vi passer på vores økosystemer og har respekt for havet. Når vi har det, så kommer der mere liv og når der er mere liv, er der også flere fisk, der kan høstes af økosystemet.