Direkte fra Bretagne: Sommerens mest elegante østers

Dato:
3/7/2025
Full name
11 Jan 2022
5 min read

Østershjulet drejer igen – og denne gang bringer det os til hjertet af Syd-Bretagne, hvor sommerens østers fra Maison Cadoret er klar til at indtage tallerkenerne: Perle Noire.

En østers med terroir og historie

Perle Noire dyrkes i Riec-sur-Bélon, et sted så smukt og ikonisk, at man næsten forventer at støde på Asterix og Obelix mellem tidevandskanalerne. Her, hvor ferskvand fra floden Bèlon møder Atlanterhavets saltvand, opstår den unikke merroir – havets pendant til terroir – som giver Perle Noire sin karakteristiske smag med noter af hasselnød, agurk og umami.

Maison Cadoret har dyrket østers i fem generationer og har styr på hele processen: fra genetisk oprindelse til håndtering og modning. Østersene tilbringer deres ungdom i Nordbretagnes næringsrige farvande, hvor de opbygger styrke og kødfuldhed, inden de flyttes til Bélon-floden for at udvikle deres fine, mineralske eftersmag.

Krop, karakter og kærlig pleje

Perle Noire dyrkes på bunden af floden og er konstant under vand – et afgørende element for både smag og tekstur. De lever side om side med de berømte flade Bélon-østers, men vokser i separate parker, da de kræver forskellig pleje. Resultatet er en østers med fyldig krop, blød sprødhed og en lang, elegant eftersmag.

Bæredygtighed i praksis

Maison Cadoret arbejder aktivt med at beskytte det skrøbelige kystøkosystem. De bruger elbåde, fremmer regenerativt havbrug og tager ansvar i kampen mod forurening fra industrielt landbrug – en nødvendighed i det landbrugsdominerede Bretagne. Deres arbejde er et eksempel på, hvordan østersproduktion kan styrke både natur og kvalitet.

På Østershjulet i juli og august

Perle Noire er sommerens bud på Østershjulet – og det er med god grund. Den er intens, raffineret og et lille stykke Bretagne i sin reneste form. Smag den, mens den er her – fra næste uge og helt frem til slutningen af august.

Vil du vide mere?
Kontakt os for at blive sat op med sæsonens bedste fisk og skaldyr.

Link:
Full name
Job title, Company name
Tilmeld nyhedsbrev med mere
sæsonnyt, som det her