Forårsklassikere fra hav & fjord: Vores bud på de fisk, der løfter menukortet i foråret

Nummer 1 er havkat! 

Havets ork! Tænder der vælter ud af munden som efter en rask boksekamp i skoven med de andre hoolifans! Havkatten signalerer overgangen fra vinter til tidligt forår og er kun i sæson fra midt marts til omkring midt i maj. 

Det er i denne periode, at havkatten gider at se på andre havkatte. Resten af året suser havkatten rundt alene på revet eller på vraget og passer sig selv, mens den spiser et søpindsvin eller en hestemusling engang imellem. Havkatten er virkelig en overset spisefisk, og det kan kun forklares med navnet. For havkat lyder jo lidt som lille Nulle, der ligger i hjørnet og spinder - og den har folk jo ikke lyst til at spise. Af den grund har man prøvet med forskellige rebranding strategier, som for eksempel navnet Koteletfisk?! Og det kan kun være en dansker, der får ideen til at opkalde en fisk efter en udskæring, der sidder på en gris. Heldigvis er vi i vores dage så oplyste, at vi ikke lader os skræmme af dårlige navne. Vi driller ikke engang med navne mere! Vi elsker havkatten, fordi den er fantastisk, fordi dens kød er fast, fordi den smager af muslinger og krabbe og fordi den egner sig til alle tilberedninger, men måske især fordi den egner sig til de hårdere tilberedninger, som for eksempel en tur på yakatorien marineret i en eller anden ny sej japansk ting. Eller noget andet helt andet. Det er kun fantasien, der sætter grænser her, for havkatten er med på det hele. 

De fleste danske havkatte fanges i trawl, men der fanges også havkatte af de dygtige snurrevodsbåde og garnbådene på den danske vestkyst, og så kommer der også masser af fine havkate fra skånsomme fangstmetoder fra både Island og Norge i den næste tid.

Man skal således bare give den gas og smide kat på menuen i de næste to måneder!

‍

Nummer 2 er fjordrejer!!

En anden af forårets budbringere er fjordrejen, og den vil også være til at få fat i i april! MEN! Bare fordi man kan få fat i den, så betyder det ikke at man kan få fat i den hele tiden i starten af sæsonen. Får vi fint vejr fra vest og måske fra syd, og solen bager et par timer, ja så kan der sagtens komme mange rejer, men så snart vinden kommer i øst eller nord,. så er der absolut ingen rejer. Vi får rejer fra Limfjorden, fra Lolland, fra Falster, fra Isefjorden, fra Holbæk fjord, fra Ærø, fra Korsør og i særdeleshed fra Kalvehave. 

Og det er ikke kun fordi vi elsker alle de dejlige rejefiskere. Nej, det kræver et meget stort netværk af fiskere, hvis man gerne vil have nok rejer og gerne vil have rejer hele tiden. 

For det er sådan med fjordrejerne, at de flere gange i løbet af sæsonen skal ud og gyde, og det gør de på dybere vand, mens de opholder sig på lavere vand resten af tiden. Gydningen sker på forskellige tidspunkter i de forskellige områder som rejerne lever i, så derfor skal man altså have rejer fra et af de steder, hvor rejerne ikke gyder, når rejerne gyder i et område. De skal også skifte skal et par gange i løbet af sæsonen, for ellers kan de jo ikke vokse de små rejer, og det gør de sjovt nok også på forskellige tidspunkter i de forskellige områder, hvor rejerne lever. Man fanger altid flest rejer lige når de trækker ud for at gyde og når de trækker tilbage igen, men ingen mens de er ude og gyde, så vi kan ofte se på fangsterne når rejerne i et område er på vej ud for at gyde, men når rejerne skifter skal, så sker det bare. Det kan man ikke se, men måske er det noget med temperaturen eller dagstimerne, for når det sker, så er det stort set alle rejerne i et område der skifter skal, og så går fiskeriet i stå. 

‍

Fjordrejer er et stykke dansk madkultur fra den allerøverste del af kransekagen. Det er verdens dejligste lille reje som en markør på sunde fjorde med ålegræsenge, der bugter sig over havbunden som havets savanne. Og de smukke blæretangsbælter, der står på stenene og summer af liv. Fiskeriet er ultra skånsomt og der bruges minimalt brændstof i de små joller, som fiskerne fisker fra. Og rejerne er i fremgang i de områder hvor forholdene er til det. De kan godt lige at det ikke er så koldt, og derfor er det faktisk lidt spændende om der måske er en lille nedgang i rejerne i år efter den kolde vinter. Vi håber det ikke, for vi glæder os til at fejre fjordrejen gennem hele sæsonen. Og hvornår er det nu fjordrejesæsonen slutter? Var der nogen der sagde Sankt Hans?! NEJ! Aspargesene slutter til Sankt Hans men fjordrejerne bliver ved helt frem til oktober. Husk det nu!!   

Og så lige lidt om Kalvehave. Kalvehave ligger på spidsen af Sydsjælland og ligger smukt ud til et stort lavvandet område, der er beskyttet af Møn og den lille ø Nyord mod Østersøen. Her har man fanget rejer, siden mennesket kunne finde ud af at sige bøh, og det gør man stadig. Hvis man gerne vil se, hvordan havbunden burde se ud i de danske fjorde, så skal man tage ned til Kalvehave og sejle en tur og så læne sig ud over rælingen og kigge ned. Det er noget godt fjernsyn. Det er et meget smukt syn!

Men vi er slet ikke færdige for...

Nummer 3 er slethvar…

Ja, nu skal det handle om slethvar!! Slethvarren er lidt før på mærkerne end pighvarren og har en kortere sæson end pighvarren så derfor anbefaler vi at man kører slethvar i april måned. Man kan også godt få fine pighvar, men det er jo også lidt sjov, hvis man når at køre begge fisk i løbet af sommeren. I april er slethvarrerne så sindssygt flotte og der kommer til at komme mange fra de danske garnfiskere. Når vi kommer ind i maj og især i slutningen af maj så er der meget rogn i slethvarrene og så er det bedre at køre pighvar. Så husk slethvarren i år! April er til slethvar!

‍

Nummer 4 er søtunge!!

For søtungerne rører også på sig i april og det bliver især i starten af april, at der kommer mange tunger, for de kom allerede godt i gang i slutningen af marts. Der er altid ca tre-fire uger i foråret og tre-fire uger i efteråret, hvor det bare vælter ind med tunger, og det er altså lige nu det sker. Og vi ved godt at søtunge er en dyr fisk, men det er dælenedme også en lækker fisk! Mage til fasthed og bid i en fisk finder man næsten ikke. Vi er henne i ål eller faktisk havkat for at finde den samme fasthed. Smagen er dog i en anden liga end de to førnævnte fisk, her er vi henne i hummer og skaldyr og man skulle da være helt umenneskelig, hvis ikke man sad og fik lidt mundvand bare ved tanken om, den majestætiske Søtunge Walewska, hvor søtunge møder hummer og trøfler. Åh! så røg bundproppen mine damer og herrer. Yes, søtungen er dyr og det kan være svært at finde plads til den på kortet alle steder, men hvis man kan og gerne vil køre søtunge, så er lige nu et meget velvalgt tidspunkt!!

Nummer 5 er langen!

Og når vi skal tale om langen, så skal vi også tale om den dejlige nordmand, vi nævnte indledningsvis. For det er nemlig sådan at der er en norsk båd, der er gået i gang med at fiske med tejner efter lange og brosme i farvandet ud for Sydnorge og endda i DANSK farvand! BOOOOOOOOM

Det er altså en kæmpe nyhed! For ikke nok med at denne dejlige nordmand, der forresten hedder Daniel Fjellskår, fanger absurd flotte fisk i sine tejner, så er han også med til at vise at fiskeriet KAN omstille sig, så længe at fiskeriet gerne vil og så længe at fiskeriet får den rette støtte. 

Vi har nævnt Norge, som et foregangsland inden for fiskeri, i stort set alle afsnit af Fiskerikajen Update, men vi gør det gerne igen! For fiskeriet med tejner efter fisk er ret nyt, men er selvfølgelig udviklet i Norge. 

Ideen er egentlig ret simpel: At fiske efter fisk, ved at putte noget madding ind i en tejne, som fiskene svømmer ind i og derefter ikke kan svømme ud af igen. Tejnerne hives op og fiskene er alle levende og har ikke fået skader fra garn eller trawl. Simpelt, men svært at udføre i praksis. De store tejner skal man lige lære at fiske med, men gevinsten er kæmpe!! 

En lange kan være noget af det mest kedelige i den her verden, hvis den er fanget af en stor trawler og opbevaret i et kar indtil den landes 7 dage senere. Og en lange kan være en fuldstændig episk spise, når den er fanget i en tejne, hevet ombord levende, strubeskåret, afblødt i isvand og landet dagen efter. Der er så himmel stor forskel på de to fisk, at man næsten ikke kan tro det er den samme art! Det kan ikke bare ses, det kan i den grad smages og det kan tydeligt mærkes.

Derfor var glæden da også stor, da vi hørte om tejnefiskeren Daniel Fjeldskår fra Norge, der skulle lande fisk på Hanstholm Fiskeauktion. Først fik vi at vide, at det kun var denne ene gang, fordi at båden alligevel skulle på værft i Hanstholm, men det var det heldigvis ikke, og da båden kom ind næste gang, tog vores mand i Hanstholm verdens bedste Uffe Skinderrup, ned for at tale lidt med skipper, og tage billeder af båden, tejnerne og de flotte fisk. Dagen efter smed vi glade hele baduljen op på de sjosjiale medier, for at fortælle den gode historie. Og så skal vi ellers lige love for, at der blev skruet op for retorikken. Det blev en regulær shitstorm fra gale fiskere og andre havkyndige, der slet ikke mente, at den slags fiskeri kan lade sig gøre i Danmark. At den slags fiskeri slet ikke var rentabelt. At det var et latterligt subsidieret hippie fiskeri! At intet bør ændre sig! At alt bare skal fortsætte som det har gjort, og at politikerne bare skal give folk lov til at fiske, som de altid har gjort, for det er den eneste vej!!! Og vi stod bare.. Hvad?!

‍

‍

Helt ærligt, hvordan synes I selv det går? Har I slet ikke lugtet lunten? Den gren i sidder på er allerede savet så godt som over, og hvis I gerne vil have en fremtid indenfor fiskeriet, så skal der sgu da nogle helt nye boller i suppen! Og værsgo mand! Her er der sgu da nye boller!

Er det ikke fedt, at der er udviklet en effektiv fiskemetode, der fanger højkvalitetsfisk super skånsomt?! Og endda i Sydnorge lige på den anden side af dansk farvand. Ja, måske kan man endda bruge metoden i dansk farvand!! Altså, hvis ikke det er fedt, så er det da fordi man ikke vil prøve noget nyt. 

Daniel kom forresten ind med ca. 5 ton fisk sidste gang, og hvis ikke det er nok, så er det måske forretningsmodellen, der skal kigges på… 

Vi synes i hvert fald at det er sindssygt fedt og vi er sindssygt glade for, at der er en nordmand, der kan vise os, at en lange fanget på den rigtige måde, er fuldt ud lige så optur, som en torsk eller en anden dyrere fisk. Alene fordi den er fanget og håndteret på en respektfuld måde! Mere af det! Ligegyldigt hvad de andre siger!! 

Vi anbefaler derfor, at man kører så meget lange som muligt i april og måske krydrer den med en flot brosme i ny og næ. Vi kommer til at købe så mange tejnfangede langer, som det er muligt at sælge, så se bare at komme i gang!

‍

‍