Glem alt, hvad du troede, du vidste om brosmen

Først skal vi tale om Brosme, og det er en fisk vi ikke har talt meget om i Fiskerikajen Update, til trods for at det er en sindssygt velsmagende fisk fra de nordiske vande. Det er måske lidt mærkeligt, men faktisk er der kun en enkelt grund til dét – og det er orm!

Den nederdrægtige sælorm

Sælormen, der er så nederdrægtig at den på vejen tilbage til sit værtsdyr - Sælen - arbejder sig vej gennem leveren hos de mindre fisk som for eksempel torsken eller brosmen. På den måde sænker de fiskenes vækst, så de i sidste ende bliver så langsomme, at de bliver let bytte for sælen. Sælen elsker fiskelever! Det er her, der er den største næring i fisken, og på den måde er sælormen sikker på at komme tilbage i sælen, hvor den formerer sig og så starter det hele en gang til. Sådan er sælormen, og det er måske lidt irriterende for os, der gerne vil spise fisk uden orm, men for sælormen, så er det bare LIVET. 

Særligt brosme og havkat fra Norge kan have mange orm, og derfor har vi ikke historisk haft noget særligt fokus på brosme i Fiskerikajen.

Men det har vi nu! De brosmer vi får nu er tejnfangede og kommer som bifangst fra et nystartet fiskeri efter taskekrabber med nyudviklede tejner i Norge. Og de er af en hidtil uset høj kvalitet. Helt uden orm! Til gengæld er de alle landet levende med så lav stress som muligt. De bliver slået ihjel med det samme og afblødt efter alle kunstens regler. De har et tydeligt bid og minder lidt i konsistens om en havtaske. Saftige og med en tydelig smag af brosmens yndlingsmad – muslinger og krabber!

Brosme UDEN sælorm

Årsagen til at der ikke er orm i disse brosmer kan være flere, og vi ved faktisk ikke helt hvorfor, meeen vi har flere teorier:

1. De fleste norske brosmer fanges på langliner. Når de sidder på linen og kæmper for at komme fri, kan det være, at ormene trænger ud i kødet som en reaktion på den stress. 
2. Når brosmen er landet i langlinefiskeriet, opbevares den før slagtning i en stor beholder med isvand. Fokuset er på at rense torsken først, da det er den der har den højeste pris, så måske er brosmen for lang til i isvandet og derfor trænger ormene ud i kødet.
3. Og den her er lige til højrebenet… Måske er der bare ikke mange sæler i dette område af Norge.

Alle gode bud og sandheden er nok et eller andet sted midtimellem, men der er i hvert fald ikke orm i de tejnfangede brosmer!!

Men hvad er brosmen egentlig for en fætter?

Det ser vi nærmere på her.

Forestil dig dybderne i det kolde Nordatlanten. Her, mellem klipper, huler og vrag, lever den lidt oversete og undervurderede, men fascinerende fisk: Brosmen eller Brosme brosme, som den hedder på latin. 

Udbredelsesområdet er koldt og altså fra den nordlige nordsø og Skagerrak rundt om den norske kyst til Murmansk i øst og til det nordlige USA og Maine i vest. Samt rundt om Island og langs det sydlige Grønland. Altså er vi i Danmark brosmens sydligste udbredelses område. 

Brosmen  ligner en mellemting mellem en torsk og en lange. Den har den samme kropsbygning som torsken. Kompakt og muskuløs, men rygfinen minder mere om langens og hovedet har samme form som langens bare bredere. Den ligner lidt mere en slagsbror - en af den slags fisk man helst ikke skal rende på i en mørk baggård.

Farverne varierer fra mørk til rødbrun på ryggen, mens siden og bugen falmer til brun eller  grå. De unge fisk kan endda have gule tværgående striber. En rigtig flot lille bølle.

En ret stor basse

Brosmen er en langsomt voksende fisk, men kan dog blive ret stor. Op til omkring 1,2 meter i længden og omkring de 20 kg tung, men den slags er sjældne. De fisk vi får ind, er generelt omkring de 2-5kg.

Brosmen holder sig helst nede på 180 meters dybde eller mere, hvor lys ikke når ned, og hvor bunden er rå og ujævn. Den findes sjældent kystnært og foretrækker sten- og grusbund.

Gydningen foregår fra april til juli, og en mellemstor hun kan producere over to millioner æg. De små unger driver i starten rundt nær havoverfladen, men allerede få centimeter lange, søger de ned mod dybet, mørket og stenene på havbunden. Hvor de bliver resten af deres liv.

Brosmen er ikke den hurtigste fisk i havet, men det gør ikke så meget, for den lever af dyr, der ikke stikker så hurtigt af så som krebsdyr, bløddyr og andre smådyr, der lever langs havbunden.

Oprindeligt er brosmen primært blevet fanget i enten bundtrawl eller på langliner, men de brosmer der rammer kajen for tiden er tejnfangede, og det er virkelig optur! Som før nævnt gør det virkelig meget af fiskene landes levende og med så lidt stress forbundet med fangsten, som muligt. Tejnerne er relativt store når de står på bunden, så fiskene er ikke under stress før tejnen hives op. Og det betyder virkelig noget for kvaliteten og måske også for ormene!!

Nå, men man skal altså tage og prøve en af de tejnfangede brosmer. De er sygt lækre og de er endda også ret billige, så det er vildt dumt at lade være.