Skreiens Saga: Fra norske bølger til danske køkkener

Vinter er lig med torsk i verdensklasse og af alle de fantastiske torsk, der findes i denne verden, så er Skreien den bedste!

Skreien er i modsætning til de andre torsk, en vandrende fisk, der tilbringer det meste af året i Barentshavet, hvor der er godt med mad og hvor den vokser sig stor. Og potentielt meget stor. Den største skreitorsk fanget var således 1,62 m lang og vejede vanvittige 55 kg!

BOOOOOM! 

Den vandrer 2.000 km sydpå

Hvert år når skreien skal gyde, vandrer den fra ædegildet i nordligste Nord ca. 2.000 km sydpå ned til sine gydeområder langs kysterne i Nord Norge og særligt omkring Lofoten. Dette gør skreien til den eneste vandrende torsk, og på grund af den lange rejse, så har skreien udviklet sig mere langstrakt og muskuløs end de andre torsk, og derfor kan man godt betragte skreien som torskenes formel 1.

Skrei-bestanden er i dag at betragte som sund og særdeles velforvaltet. Bestanden toppede i 2013 med den største gydebestand nogensinde målt, men har siden været nedadgående. Det er ikke unormalt og den slags nedgange kommer ofte efter man har haft store opgange i bestanden, og nordmændene – som vi ofte fremhæver netop fordi de er dygtige til at styre deres fiskerier – har da også nedsat kvoterne behørigt i takt med den lavere gydebestand. 

Ser vi lidt længere frem, så anbefaler det norske havforskningsråd allerede nu en stigning i kvoten af skrei for årene 2027 og 2028 på grund af de stærke årgange der nu kommer ind i fiskeriet. Og det er da heller ikke, fordi der ikke må fanges skrei i år!! Den anbefalede kvote er i år således på svimlende 311.587 ton og det er 311 mio. kilo plus en sjat!!

Men!! Sådan havde det måske slet ikke været, hvis ikke det havde været for den slagkraftige og modige norske fiskeriminister Eivind Bolle tilbage i 1979, som vi også tidligere har hyldet her i Fiskerikajen Update!!

Og derfor så får i lige en lille snas af Fiskerikajen Update november 2022…

Lidt historie

Skreien var sandsynligvis fuldt udnyttet allerede i 1950, men fiskeriet fortsatte med stor intensitet op gennem 1960’erne. Specielt på grund af stort fisketryk fra udenlandske trawlere i Barentshavet. Det førte til et rekord fiskeri i 1969 hvor 1,2 million ton torsk fisket op totalt - hvilket er det højeste nogensinde. Det er altså 1,2 milliarder kg torsk på en enkelt sæson.

SINDSSYGT!!!

I slutningen af 1970'erne blev man klar over, at det statistiske materiale, som blev benyttet, for at beregne bestandsudviklingen, var forkert. De store mængder småtorsk og yngel som trawlfiskerne fangede i Barentshavet var ikke taget med i datagrundlaget. De nye beregninger viste blandt andet at de store årgange var blevet fisket alt for hårdt af trawlerne. 

Fiskeriminister Eivind Bolles fiskestop (som har krævet seriøse boller) er årsagen til at bestanden af skrei i dag er, så god som den er.

Gydebestanden for skrei var på sit lavmål i vinteren 1979. Dermed var 1975-årgangen ekstremt vigtig for skreiens overlevelse, og derfor var der et særlig stort fokus på, at denne årgang blev fisket særlig forsigtigt. 

En skipper på en trawler i Nordnorge ringede anonymt til en ansat i Fiskeridirektoratet for at melde om omfattende fiskeri på torsk lige over mindstemål ud for Nordkapp Banken. Efter diskussioner i Fiskeridepartementet og Havforskningsinstituttet tog fiskeriministeren, med det passende navn Eivind Bolle, en skarp beslutning. Han indførte et totalt fiskestop! Hvilket skabte store internationale udfordringer, fordi der var mange trawlere fra andre lande involverede, der alle havde lovlige kvoter. Hvis fiskeriet havde gået sin gang, ville 80–90 % af den vigtige 1975-årgang være opfisket, og så havde skreien højst sandsynligt været kollapset.

Så havde skreien lidt samme skæbne som torsken på The Great Banks ud for Newfoundland, hvor bestanden nåede at kollapse og stadig ikke er i nærheden af at være i sin tidligere styrke.

I 1990 var torskekvoten således sat til 160.000 ton. En drastisk reduktion i forhold til for eksempel den årlige totale kvote 1978 på 850.000 ton. Efter indførelsen af yderligere reguleringer i fiskeriet i 1990 voksede bestanden gradvist op gennem 90'erne og i de senere år har kvoten været på omkring 500.000 ton. Hvilket er sindssygt mange torsk, men bestanden kan holde til det, fordi den fiskes skånsomt, og fordi den forvaltes ordentligt. Det kan nordmændene finde ud af og det er ret sejt! 

Og så tilbage til nutiden… 

Det kommer næppe bag på nogen, at skrei – udover at være en fuldstændig fantastisk torsk – også er et særdeles velbeskyttet varemærke. Der er rent faktisk nogle deroppe i Norge, der har brugt både tid og penge på at markedsføre skrei torsken. Derfor er den ofte også mærket med et lille plastiklabel. Det er bare ikke et mærke, der afgør om torsken er skrei eller ej. Mærket viser, at fisken har været bragt ind til et af de kooperativer, som er godkendte til at bruge mærket. Og disse koorperativer bliver kontrolleret af den megaseje Skrei Patrol, som sørger for at kvaliteten holdes, så de kritiske forbrugere i Europa kan regne med, at deres Skrei er af den højeste kvalitet. 

Og her tager vi lige et lille uddrag af Skrei Patrols kvalitetsstandard taget fra https://www.rafisklaget.no/skreipatruljen…

Fakta om kvalitetsmærket Skrei:

“Det er tilladt at pakke skrei med kvalitetsmærket mellem den 1. januar og den 30. april. Kvalitetsmærket Skrei skal være af topkvalitet:

• Fisken skal afblødes korrekt og umiddelbart efter fangst.
• Fisken skal bløde godt ud i rent vand. Dette er vigtigt både for god udblødning og for at bevare fiskens udseende.
• Fisken skal behandles skånsomt, så den ikke får slag, og den skal hurtigt nedkøles mod 0 ºC. Dette bidrager til, at skreiens gode kvalitet holder sig længere.

Gennem Skrei-mærket har producenterne i fiskerierhvervet givet hinanden et løfte om at stå sammen om at levere et meget efterspurgt produkt af høj kvalitet. Skreipatruljens opgave er at kontrollere, at alle producenter værner om fællesskabets værdier ved at levere varer efter kvalitetsstandardens strenge kriterier. Skreipatruljen gennemføres af Norges Råfisklag i samarbejde med Norges sjømatråd. Patruljen kontrollerer, at producenterne følger standarden, og at skrei, der pakkes til kvalitetsmærket Skrei, opfylder kravene i skreistandarden. Det er Norges sjømatråd, som ejer mærkevaren, og som giver producenter tilladelse til at bruge mærket.” - Citat slut!

Vi er vilde med at man i Norge er dygtige til at arbejde med havenes økosystemer og med de fiskere, der høster af dem. Der er ingen tvivl om, at varemærket Skrei er med til at sikre, at fiskere, producenter og andre i Norge opnår en højere indtjening på den enkelte fisk – men igen, så er det altså ikke mærket, der afgør om en torsk, er en skrei eller ej.

Søpakket skrei

Den fisk som vi køber gennem Aalesund og fra andre steder, hvor fisken pakkes i kasser ombord på båden – altså søpakkes – er også skrei. Dem køber vi helst, mest fordi at vi bedst kan lide at handle direkte med fiskerne frem for mellemhandlere. Meget af det norske torsk, der kommer på de danske auktioner for tiden, er faktisk også skrei uden at bære mærket. De kommer fra garn og krogbåde primært, og er vildt flotte og lige så gode som dem, der har et plastiklabel.

Så torsken skal på menukortet og det skal den hele vinteren. Og hele fisken skal bruges, hoved til hale og rogn og mælk. Vi har det hele!!! På den ene eller anden måde!!

‍