Torsk, Torsk, Torsk

Hvis man er typen, der læser fiskenyheder med samme iver som man scroller Reels, ja så har man helt sikkert læst noget om, at der anbefales en 0-kvote på torsk i Nordsøen og Skagerrak.

Ellers kan man blive marginalt klogere i det næste stykke her.

ICES, som vi har været inde på mange gange tidligere, er det internationale organ der rådgiver nationalstaterne i hvor meget fisk der kan fanges bæredygtigt for bestanden. Den rådgivning er med til at danne grundlag for de kvoter, der i sidste ende bliver forhandlet mellem nationalstaterne i et stort puslespil af forskellige hensyn til økonomi, arbejdspladser, nationale madkulturer og fiskerier.

Så selvom ICES anbefaler en 0 kvote, så er det meget usandsynligt at det bliver til en 0 kvote på torsk i Nordsøen og Skagerrak.

Tilhængere af en bæredygtig høst

Vi på Fiskerikajen er store tilhængere af en bæredygtig høst fra vores fælles hav, men vi er ofte ikke enige med ICES. Og det er vi ganske enkelt ikke, fordi ICES udelukkende giver råd omkring enkelte arter og ikke anvender en økosystembaseret tilgang til kvotefastsættelse. ICES siger for eksempel, at der kan fanges 164.129 tons rødspætte i Nordsøen og Skagerrak, men forholder sig ikke til hvordan den fanges. Det rådgiver ICES ikke om. 

I vores optik er det helt andre tiltag, der skal til, når vi skal sørge for en bæredygtig brug af vores fælles hav. I juni udgaven af Fiskerikajen Update gik vi i dybden med hvordan en økosystembaseret tilgang kan se ud i praksis. Hvis man gerne vil dykke ned i det igen, så er man hermed velkommen. 

Marine protected areas kendt som MPAs er en stor del af dette og så selvfølgelig en fuldstændig udfasning af bundslæbende redskaber! Indfører man store sammenhængende beskyttede havområder og fisker skånsomt og selektivt i de omkringliggende områder så ved man at økosystemerne kommer sig. Og de gør det endda overraskende hurtigt.

Kvoterådgivningen virker lige så dårligt nu, som det altid har gjort, og det vil alle biologerne i ICES bekræfte. Hvis de virkede, ja så var vi ikke i denne situation. Men hvad kan man gøre, når dem, der bestemmer, er for bange for at lave de forandringer, der skal til? Man kan prøve at rådgive langt hårdere, end man tidligere har gjort.

Problemet med torsken i Nordsøen og Skagerrak er primært, at bestanden af den sydlige torskebestand er udrydningstruet. Og det er selvfølgelig noget lort!

Der er i Nordsøen 3 bestande af torsk. Den sydlige, og to nordlige - en i øst og en i vest.

Den sydlige har haft det dårligt siden 1980erne. Det har den på grund af et heftigt fiskeri op gennem 1900 tallet, men siden 1990'erne har der ikke været et direkte fiskeri efter torsken i den sydlige del af Nordsøen. Altså stammer fiskeritrykket på den sårbare sydtorsk kun fra fiskerier, der ikke er selektive, og som fisker efter andre arter med bundslæbende redskaber. Og hvis man gerne vil se mange bomtrawlere, så skal man tage til Urk i Holland og til Zeebrugge og Oostende i Belgien. 

Dertil kommer at der i den sydlige del af Nordsøen er udløb af nogle af de mest miljøbelastende floder i hele Europa. Altså Cheminova go home! Jern, kul, stål og kemiske stoffer fra den tyske storindustri. 

Oven i det har vi siden år 2000 haft en temperaturstigning på over 2 grader i den sydlige nordsø.

Den sydlige del af nordsøen er dermed for varm til at torsken rigtig gider at være der. Torsken er til koldt vand. Torsken er til vinter og kulde og derfor indskrænkes torskens potentielle udbredelsesområde i en varmere verden.

Alle disse faktorer gør, at på trods af at ICES har anbefalet en 0 kvote på torsk i den sydlige nordsø i mere end 10 år, så går det kun en vej. Nedad!

Når nu ICES anbefaler en 0-kvote på torsk i hele Nordsøen, så er det fordi at sydtorsken i dele af året blander sig med de nordlige bestande, når de søger føde andre steder i Nordsøen. Derfor kan man ikke undgå at fange sydtorsk, når man fisker efter torsk i de dele af Nordsøen, hvor der er kvote på torsken.

Er fredning vejen frem?

Men med alle de faktorer som vi lige har nævnt som årsager til sydtorskens elendige tilstand, så giver det ingen mening at forsøge at redde sydtorsken ved at frede alle torsk i nordsøen.

For det første

Fordi, at så længe at man tillader fiskeri med bundslæbende redskaber, der ikke er selektivt, så vil man fange masser af torsk og torskeyngel. Det ved vi med sikkerhed! 

Læser man de rapporter der kommer fra fiskerimyndighederne, når de anløber en trawler hvilket som helst sted i Nordsøen eller Skagerrak, så er det tydeligt at der fanges rigtig mange undermålstorsk, hvilling og kuller. De undersøgelser hedder “last haul undersøgelser” og er altså sidste træk, som kommer på dækket mens kontrollanterne er ombord. Og mærkeligt nok, så er det stort set kun, når kontrollanterne er ombord at der fanges mange undermålsfisk. For fiskerne skal faktisk hjembringe alle fisk de fanger, men hvis de fanger for mange undermålsfisk af arterne hvilling, kuller og torsk, ja så lukkes området en periode for at sikre, at man ikke fanger alt ynglen. Lukker området, så kan det være at fiskerne får fiskeforbud i en periode, og så kan fiskerne ikke arbejde og tjene penge, med mindre de bruger penge og tid på at sejle til et andet område. Og helt ærligt… så forstår man godt at de ikke hjembringer alle de undermålsfisk de fanger, når systemet er indrettet på den måde.

For det andet

Fordi, at man rammer alle de selektive garn og krogbåde der fisker skånsomt hårdest ved at fjerne alt torskekvoten og kun gøre kvoten til en bifangstkvote. Gør man det, så favoriserer man igen de bundslæbende fiskerier, der ikke fisker selektivt, og som er en kæmpe del af årsagen til hele problemet med sydtorsken.

For det tredje

og som vi var inde på i starten, så ved vi at kvoterne ikke virker! Og vi ved, at det der virker er at frede store sammenhængende områder for alt fiskeri og kun tillade skånsomt fiskeri i de omkringliggende områder! Og det er altså i Juni udgaven af Fiskerikajen Update man kan blive klogere på det.

Som kok så skal man altså gøre som man altid skal gøre. Man skal undgå fisk fanget med bundslæbende redskaber og vælge fisk fanget med skånsomme redskaber. Om det så er torsk, rødspætte, rejer, havbars eller andre fisk.

Torsk på menuen?

Er man stadig i tvivl om at man skal sætte torsk på menuen, så er beskeden herfra klar! 

JA FOR DÆLÆN! 

Vi støtter det skånsomme og selektive fiskeri efter torsk. Torsken er den fisk, vi er mest sikre på at kunne levere skånsomt fanget i hele vinterperioden. Om den kommer fra Danmark, Norge eller Island, så fanges der masser af torsk med line, garn og i tejner. Når vi ikke kan skaffe torsk fra skånsomme redskaber, så har vi opdrættet torsk, at supplere med. 

Det er den vigtigste art i hele Norden! Derfor så skal torsk på menuen hele vinteren!!!. Sæt i værk!!