Torskeeventyret fortsætter – Skrei, kvotetænkning og koffein-stærke rekordfisk

Vi starter som altid om vinteren med det nordlige Atlanterhavs ubestridte konge TORSKEN!
Som man nok ikke har lagt mærke til hvis man har læst med her, så er torsken en af mine absolutte yndlingsfisk. Både på grund af dens åbenlyse kvaliteter, men også for dens kulturelle betydning for menneskene og kulturen i vores del af verden.
En dejlig fisk
Ja, det er bare en dejlig fisk. Og den skal på menuen minimum en måned mere, så marts måned ud. Også selv om man måske er ved at have det med torsken, lidt som man har det med rodfrugterne i slutningen af vinteren og det tidlige forår. Man vil godt snart se noget nyt!
Men sådan er det altså bare. Vi bor ikke i et klima, hvor man kan få alting hele tiden og det er også noget af det smukke ved at bo på vores breddegrader, at man glæder sig til sæsonernes skiften. BUM
Dette års torskesæson har været præget af den store kvotenedsættelse, som har været på torsken i vores del af Nordsøen. Den har haft stor indflydelse på hvordan de skånsomme fiskere har fisket i denne vinter i forhold til alle de mange vintre før denne.
For disse fiskere gælder det at den mængde torsk de har på kvote skal dække hele året, og selvom man egentlig helst vil fange kuller eller kulmule på et tidspunkt af året, så skal man altså have torskekvote for at kunne det, for torsken, selvom den er lige nu er mindre talrig end på andre tidspunkter, kan man ikke undgå i de andre fiskerier. Derfor har mange af de både der normalt ville koncentrere sig udelukkende om at fange torsk i vintermånederne, fisket efter fladfisk i stedet. Simpelthen for at strække deres torskekvote så den kan dækket hele året.
Og det er altså en ændring som har haft en større indflydelse, end vi troede den ville have. Der har været mange dage, hvor der ingen hele skånsomme torsk har været på Danmarks fiskeauktioner, og derfor har man nogle gange modtaget torsk uden hoved fra os, når man har bestilt hel torsk. Og de torsk er primært kommet fra vores venner oppe i Norge, hvor der til gengæld har været meget godt fiskeri i år.
Man har kunnet få norske skrei stort set siden først i januar, men det helt originale skrei fiskeri som sker på Lofoten er stort set lige gået i gang. Her ejer de mindre både retten til at fiske indenskærs og de fleste både er af typen Juksa. Og sådan en juksabåd har ikke reference til selve båden, men til måden der fiskes på. Den måde der fiskes på er med en vægt og en række kroge som oprindeligt blev fisket med håndkraft, men nu fiskes med små elektroniske fiskehjul. Juksaerne er genrelt 1 eller 2 mands både der selv håndterer hele fangsten. Alle fiskene strubeskæres og afblødes løbende umiddelbart efter fangsten og udblødes i det kolde norske vand. Ikke noget under at disse fisk er så sindssygt lækre som der!!!
52 kg!
Disse både fanger mange fisk, til trods for det enkle setup. Fangster på en mands juksaer på op til 3 ton er vildt når man tænker på de arme der skal afkroge, udbløde og pakke de mange fisk. Man må sove godt om natten i skrei sæsonen. Allesammen drømmer de om at fange en Kaffitorsk eller på dansk en kaffe torsk og hvad er det dog de taler om de nordmænd. Jo Lofotenposten har en traditionel konkurrere som dateer tilbage til 1953 hvor en fisker der har fanget en torsk på over 30kg kan indsende bevismatriale til Lofotenposten som så kvitterer med 1kg kaffitorsk kaffe for fangsten. I år så skete der noget vildt!! For i år så blev den over 20 år gamle Kaffitorsk rekord på 48kg smadret af en ny rekordfisk på svimlende 52kg!!! Helt vildt!!
Torsken skal på menuen nu sammen med de dejlige rogn og så skal man ikke gøre sig for mange forhåbninger om at bestille mange torskehoveder, for dem får vi ikke med ned fra Norge. Dem beholder de selv deroppe. Og så skal man skynde sig at prøve en omgang torskemælk også. Vi har indledt et samarbejde med fiskerne om at de skal tage torskemælken med ind, men vi sælger nok endnu, så hjælp os med at købe noget mere. Det smager vildt lækkert og det er vildt fedt at fiskerne gider at tage det med ind.
Vil du vide mere?
Kontakt os for at blive sat op med sæsonens bedste fisk og skaldyr.
