VOD er ikke snurrevod – og er ikke skånsomt

Dato:
1/12/2025
Full name
11 Jan 2022
5 min read
Hver gang en fisk sælges, skal der stå, hvordan den er fanget – og det er ikke bare papirnusseri. Det er din chance for at vælge det fiskeri, du vil støtte. Men lige nu florerer en fejl, der giver nogle fangster et grønnere skær, end de fortjener. Lad os lige få ryddet op i begreberne, før nogen når at greenwashe sig gennem julen.
Indhold:

Brugen af fangstbetegnelsen VOD og Snurrevod

Det er sådan at man skal levere en fangstbetegnelse hver eneste gang man sælger en fisk. Og det er virkelig en god ide, for på den måde får man som kok muligheden for at tage stilling til hvilke fiskerier man gerne vil støtte og hvilken fremtid man abonnerer på under havets overflade. 

Så sagt med andre ord, man støtter en verden, hvor der er mindre destruktion af havets økosystemer, når man vælger skånsomt fanget fisk!

Det ved man at vi på Fiskerikajen går en del op i, hvis man lytter til denne podcast

Men der er et lille hul, som vi gerne vil gøre opmærksom på. 

Brugen af betegnelsen VOD

Brugen af betegnelsen VOD bliver FEJLAGTIGT brugt til at betegne både 

  • Traditionelt snurrevod, med forkortelsen SDN som er en skånsom fiskemetode

og

  • Flyshoot også kendt som Skotsk snurrevod , med forkortelsen SSC, som ikke er en skånsom fiskemetode.

Hvis man gerne vil vide mere om de to forskellige fiskemetoder, så er der masser af info om det her.

Men. årsagen til at vi bringer det op her er, at vi oplever at betegnelsen VOD bliver brugt som en betegnelse for skånsomt fanget fisk, og det er ikke korrekt. Faktisk er VOD slet ikke en fangstbetegnelse der må bruges!! 

Skal det være skånsomt fiskeri, så skal fisken være mærket med Traditionelt Snurrevod eller SDN. Det er loven og det er vigtigt at kende loven, hvis man går op i hvordan der høstes af vores fælles hav.

Fisk mærkes fejlagtigt

Desværre er det et udpræget problem at mærke fisken fejlagtigt eller at bulke fisk fanget med garn og trawl og mærke fisken med begge betegnelser. Ikke desto mindre er begge dele ulovlige OG man kan spørge sig selv, hvorfor man vælger at bruge denne praksis, hvis ikke det er fordi, man vil snyde med fangst-betegnelserne!

Skånsomt fanget fisk er dyrere end fisk fanget med bundslæbende og destruktive fangstredskaber. Ærgerligt nok! Men den eneste grund til at det stadig er sådan er, at fiskerne ikke betaler afgift på deres brændstof, ligesom du og jeg skal. Skulle de betale afgift på deres brændstof, ville fiskeri med bundslæbende redskaber stoppe med det samme.

Så ja, ærgerligt nok er det stadig alt for billigt at fiske med destruktive redskaber, 

PUUUUHA, så forsvandt lidt af den dejlige julestemning, men sådan må det altså være.

Vi kan ikke have at folk greenwasher deres produkter, og hvis ikke vi siger noget til det, hvem fanden gør så?!

Vil du vide mere?
Kontakt os for at blive sat op med sæsonens bedste fisk og skaldyr.

Link:
Full name
Job title, Company name
Tilmeld nyhedsbrev med mere
sæsonnyt, som det her