“En ny kurs for dansk fiskeri” er endelig på plads

Dato:
12/8/2025
Full name
11 Jan 2022
5 min read
Fra trawlfrit Bælthav til flere penge til skånsomt fiskeri og bedre havne – den nye fiskeriaftale kan få stor betydning for havet og kystsamfundene. Vi har samlet de vigtigste punkter.
Indhold:

En bred aftale

Fiskeriaftalen, der bliver instrumental for at bevæge fiskeriet i en mere bæredygtig retning, er endt med at blive en meget bred aftale mellem regeringen – altså: Moderaterne, Venstre og Soc. dem – og så Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Så en aftale helt uden Inger og Morten og Nye Borgerlige. Hvis man vil havet, er det altså ikke i den ende, man skal stemme!!

Her er lidt highlights fra aftalen

For det første!!! Og som vi har arbejdet for i mere end 10 år. så kommer der et stort trawlfrit område i Bælthavet og flere mindre beskyttede områder i Kattegat!!! Det kommer på sigt til at have kæmpe betydning og kæmpe potentiale for at udnytte det skånsomme fiskeri!!

Derudover er der disse fire vigtige tiltag….

  • 8.) Støtte til erhvervet samt kommuner berørt af forbud mod bundslæbende redskaber:
    Omstilling tager tid, og der er brug for økonomisk støtte til de ø- og kystsamfund, som bliver berørt af zoner med forbud mod bundslæbende redskaber. Derfor er aftalepartierne enige om, at der skal afsættes 22 mio. kr. til de-minimis støtte til berørte fiskere og fiskeforarbejdningsvirksomheder samt til direkte tilskud til kommuner som f.eks. Læsø og Langeland, som forventeligt vil blive påvirket af indførslen af forbudszoner mod bundslæbende redskaber.

    Disse kommuner vil derfor kunne modtage direkte støtte til gennemførsel af konkrete projekter til understøttelse af fiskerierhvervsaktiviteter og dermed sikre arbejdspladser i lokalområdet.
  • 18.) Aftalepartierne er derfor enige om at afsætte 90 mio. kr. i perioden 2026-2029 til faciliterings- og omstillingsstøtte målrettet omstilling til udvikling og af og investering i et mere energieffektivt og et mere skånsomt fiskeri.

    Støtten kan bl.a. gives til investering i energieffektiviserende tiltag på fiskefartøjer, rådgivning, udvikling og investeringsstøtte til mindre energikrævende redskabstyper som semipelagiske trawldøre, garn og tejner samt til kapacitetstilpasning af fiskeriflåden via ophugning og midlertidig oplægning.

    Desuden kan støtten gå til omlægning til fiskeri med passive og skånsomme fiskeriredskaber, samt udvikling og afprøvning af miljøskånsomme redskaber og metoder, herunder alternative brændstoffer. Regeringen vil i 2025 komme med et konkret oplæg til drøftelse i aftalekredsen til udmøntning af de afsatte midler.
  • 23.) Forbedring af logistik og infrastruktur i havne
    Fiskeriet har mange steder i Danmark en vigtig lokaløkonomisk og kulturel betydning. Aftalepartierne er derfor enige om, at forbedre infrastruktur og logistik i havne, særligt i fiskeriafhængige lokalområder. Det kan f.eks. være kølefaciliteter, der sikrer, at fangsten bevares frisk og af høj kvalitet. Det kunne være effektive logistiksystemer, som muliggør hurtig og sikker transport af fisken til direkte salg eller forarbejdning. eller modtagelse af udslidte fiskeriredskaber eller reparationsfaciliteter til vedligeholdelse af udstyr mv.

    Ansøgninger til havne berørt af zoner med forbud mod bundslæbende redskaber f.eks. i Bælthavet, vil blive prioriteret i udmøntningen af midler. Der afsættes 17 mio. kr. til initiativet. Dette kommer ud over de 22 mio. kr., som er afsat til støtte til berørte fiskere, industri og kommuner, jf. pkt. 8.
  • 24.) Styrkelse af NaturSkånsom-mærket
    Aftalepartierne er enige om at udvide og styrke NaturSkånsom-mærket samt at understøtte forbrugernes kendskab til det. Fartøjer over 17 meter og med fangstrejser over 48 timer med de definerede skånsomme redskaber i reguleringsbekendtgørelsen, inkluderes derfor i mærket. Aftalepartierne er desuden enige om at fjerne kravet om, at deltagere i mærkningsordningen skal gennemgå et særligt kursus i håndtering af fisk. Aftalepartierne er enige om, at der skal igangsættes en videnssyntese, der skal afrapportere om dyrevelfærdsmæssige forhold i regi af NaturSkånsom-mærket samt identificere et eventuelt behov for yderligere forskning med henblik på at indføre dyrevelfærdsmæssige krav i ordningen på sigt. Herudover vil regeringen udarbejde et oplæg til aftalekredsen med det formål at implementere krav om elektronisk monitorering på fartøjer i ordningen frem mod 2028.

Hvad angår resten af aftalen, så er der mange områder, som er lidt vage i beskrivelsen, og hvor vi først rigtig vil forstå, hvad det indebærer, når de fine ord skal omsættes til praksis. Derfor slipper vi ikke aftalen og vil dykke ned i den igen og igen i den næste tid – især i vores podcast Fiskerikajen Update

Det gør vi fordi det helt konkret er det vigtigste dokument for vores fælles hav og de mennesker der arbejder med havet på den ene eller den anden måde. Så fiskere, kokke, fiskemænd og gæster og menigmand i fremtiden stadig kan nyde godt af havets fantastiske spisekammer.

Vil du vide mere?
Kontakt os for at blive sat op med sæsonens bedste fisk og skaldyr.

Link:
Full name
Job title, Company name
Tilmeld nyhedsbrev med mere
sæsonnyt, som det her